standards-mode / quirks-mode
Siden er opdateret 20. 3. 2009
Ofte hører man begreberne standards-mode og quirks-mode omtalt i forbindelse med kodning og validering af html. Men hvad betyder det?
- standards-mode
- At en html-side sætter browseren i standards-mode betyder, at browseren sættes i en visningsmodel, hvor browseren følger den standard for visning af html-sider, der er fastlagt af W3C - det konsortium, der har defineret html.
- quirks-mode
- At en html-side sætter browseren i quirks-mode betyder, at siden sætter browserene i en tilstand, hvor den efterligner tidligere versioners fejlagtige måde at tolke html-koderne på.
Da denne tolkning var meget forskellig fra på den ene side IE (4 - 5.5) og på den anden side Netscape (4.x), medfører det, at det er på det nærmeste umulig at få en html-side til at se nogenlunde ens ud i forskellige browsere.
Disse kode"fejl" vil tvinge browserne i quirks-mode:
- html-kode noteret før DTD - især IE, andre browsere ignorerer kommentarer.
- xml-erklæring i xhtml-sider før DTD - kun i IE
- manglende url i DTD - hvis doctype er html 4.01 transitional, html 4.01 strict eller html 4.01 frameset
- manglende DTD
Har man åbnet en html-side i en browser, kan man ved at indtaste denne javascript-kode: javascript:alert(document.compatMode); i adresselinjen og derefter trykke [Enter], få vist, om siden har sat browseren i standards-mode eller quirks-mode.
En IE til og med version 5.5 vil under alle omstændigheder rapportere Undefined, da IE før version 6 ikke kendte til andre visningsmåder end, hvad der i dag defineres som quirks-mode.
Browserne svarer tilbage med dette i en alert-boks:
| Browserne |
Standards-mode |
Quirks-mode |
| IE 4 - 5.5 |
Undefined |
Undefined |
| Mozilla / Firefox (alle) og IE 6 |
CSS1Compat |
BackCompat |
| Opera |
CSS1Compat |
Quirks |
- Definitionen CSS1Compat kan umiddelbart tolkes som "css1-kompatibel", hvilket svarer til standards-mode.
- Definitionen BackCompat kan umiddelbart tolkes som "bagud-kompatibel", hvilket svarer til quirks-mode.
- Definitionen Quirks giver sig selv.
- Definitionen Undefined skyldes, at pågældende IE ikke kender nogen forskel.
Martin Hintzmann har lavet et lidt smartere hjælpeværktøj, som giver lidt flere informationer - i IE til og med version 5.5 svarer funktionen Quirks uanset, om siden faktisk er skrevet til quirks-mode eller standards-mode (IE før version 6 kender ikke andre visningsmåder).
Supplerende læsning hos:
Valid XHTML og CSS / Copyright © Hjemmesideskolen
januar 2005