Hop længere ned på siden, til:
Siden er opdateret 26. 12. 2005
Der ikke noget i vejen for at dele modemforbindelse i et lokalt netværk, uden at der er konfigureret nogen deling af filer eller printer. Selv om computerne ikke kan "snakke sammen" via det monterede hardware, kan de sagtens dele en modemforbindelse.
Men selv om du har konfigureret til Fil- og udskriftsdeling, skal du alligevel gå videre, hvis du vil dele Internetforbindelse.
Installationen af den delte Internet-forbindelse sker i tre trin:
På den computer, hvortil modemmet er tilsluttet, skal modemmet først frigives til deling af internetforbindelsen med de øvrige computere i det lokale netværk.
Klik på proceslinjens Start og derefter på menuens Indstillinger
.

![]()
Klik på undermenuens Kontrolpanel

I kontrolpanelet dobbeltklikker du på Tilføj/fjern programmer.

På fanebladet Windows Installation markerer du (i Windows 98) punktet Internetværktøjer eller
(i Windows ME) Kommunikation og klikker derefter på knappen Detaljer...

I den derved fremkomne dialogboks markeres punktet Deling af Internet-forbindelse.
Klik på OK

Du kan blive bedt om at indsætte CD-ROM'en med din Windows i CD-drevet.
Gør det og klik på OK

Når de nødvendige filer er blevet kopieret over på harddisken ...

... åbnes Guiden Hjemmenetværk.
Du skal nu til at konfigurere netværket til modemdeling.
Klik på Næste >

I næste dialogboks markerer du de felter, du ser markeret herover. Vælg i valgboksen, den forbindelse, der skal deles (hvis der er adgang til flere). Klik på Næste >

Dernæst skal du markere det netkort, igennem hvilket computeren har kontakt til de andre computere i det lokale netværk. Klik på Næste >

Næste punkt er at oprette en diskette, der skal bruges til at etablere forbindelse til modemmet fra de andre computere (hvis disse kører Windows 95 eller 98). Indsæt en tom diskette i A-drevet og klik på Næste

Slut af med at klikke på Udfør.

Du får nu instruktion om, hvordan du installerer delt Internet-forbinelse på de øvrige computere i dit lokale netværk.
Vær opmærksom på, at andre computere fremover kan etablere forbindelse til Internet, men KUN den computer med modem-installationen kan afbryde forbindelsen igen.
Computeren med modemtilslutning SKAL genstartes, før andre computere kan få adgang til at benytte modemmet.
På den computer, som ikke har modemmet installeret, skal du nu definere, at modemmet skal findes via lokalt netværk.

Hvis computeren kører Windows 95 eller 98, indsætter du den diskette, du lavede lige før, i a-drevet og klikker på proceslinjens Start og derefter i startmenuens Kør...

I dialigboksen skriver du a:\setup.exe og klikker på OK
Gå videre ved fælles =>
Hvis computeren kørerWindows ME, klikker du på proceslinjens Start og derefter peger du på menuens Programmer
.
I næste menu peger du på Tilbehør
. I næste menu peger du på Kommunikation
og i sidste menu klikker du på Guiden Hjemmenetværk

Uanset styresystem startes nu den netværksguide, du netop har indstalleret på disketten.
Klik på Næste >

Sæt mærke ved En forbindelse til en anden computer på ... og klik på Næste >

Definer den arbejds- gruppe, der giver adgang til computeren med modem- forbindelse. Klik på Næste >

Du vil blive opfordret til at indtaste en adgangs- kode. Hvis du fravælger dette, skal du klikke to gange på Næste >, for at komme videre.
Ellers klik på Adgangs- kode...

Indtast adgangskoden to gange og klik på OK

Nu mangler du bare at klikke på Udfør, så er du klar til at gå på Nettet også fra denne computer.
Når du efterfølgende fra denne computer forsøger at gå på Internet, vil modemmet på den anden computer automatisk blive aktiveret - det forudsætter dog, at du har husket at tænde også for den computer, hvortil modemmet er tilsluttet.
Når du fra den computer, der ikke har modem tilsluttet har været på Internet eller har tjekket postkasse via dit lokale netværk til modemmet, kan du ikke direkte afbryde telefonforbindelsen til omverdenen.
Du er nødt til at skulle over til den computer, der har modemmet installeret.
![]()
I proceslinjens 'urbakke' i højre side finder du ikonet med de to computere.
Der kan være en lille forskel på ikonets udseende hos dig i forhold til illustrationen: Begge skærme kan være grøne eller begge skærme kan være sorte. Dette afhænger af trafikmængden på linjen.
Er begge skærme sort, er trafikken nul; der er ikke nogen, som bruger linjen. Klik på ikonet.

Denne dialogboks åbnes og her klikker du på Afbryd forbindelsen
Forbindelsen til Internet / postserver afbrydes.