Siden er opdateret 10. 3. 2012
Denne sektione er blevet oprettet med det formål at teste og demonstrere funktioner, som ikke kan køres på en Windows-server (IIS) - disse funktioner skal ligge på en Apache-server for at kunne virke.
Der er i første afdeling vist password-kontrol med .htaccess. For at demonstrere passwordkontrollen har jeg først lavet en side, hvor brugernavn og password er oplyst og hvor et link til loginfunktionen er anbragt.
Andet menupunkt viser, hvordan man med .htaccess kan give fri adgang til en mappe under mappen hvortil password kræves.
Tredje menupunkt viser, hvordan enkelte filtyper eller filer med .htaccess kan blokeres. Denne blokering vil være total - ingen kan se filerne med en browser.
Fjerde afdeling viser ejerdesignede fejlsider, som man får vist i browseren, hvis man har bedt om en ikke-eksisterende side eller har prøvet at få uautoriseret adgang til et beskyttet område. Dette styres også med .htaccess. Ikke nødvendigvis den samme fil, som styrer password-kontrollen. Det kommer an på, om hele sitet er password-beskyttet eller kun en enkelt mappe med undermapper.
I femte afdeling viser jeg, hvordan man med .htaccess kan få en Apache-server til at behandle .html-sider som om det er .php-sider.
I sjette afdeling viser jeg, hvordan du med .htaccess kan sende brugerne til en anden side end den, de har bedt om - adresseændring til en side med anden extension.