Siden er opdateret 19. 3. 2005
Det hele startede så småt i 1998, hvor jeg af en kammerat blev spurgt, hvordan det nu var, man gjorde.
Den første side var om Imagemaps. Dernæst fulgte siderne om WinZip og Pretty Good Privacy.
Siden er der kommet flere til efterhånden. Da folk syntes, at jeg var god til at forklare de vanskelige ting, så alle kan forstå det, fødtes ideen til at lave en guide, der følger 'eleven' hele vejen fra den første ide til den færdige funktionelle hjemmeside.
Denne guide fik så først en headline, hvor der stod 'Hjemmesideskolen' og da der efterhånden begyndte at komme rigtig mange besøg på siderne, var det nærliggende at benytte netop dette ord, da jeg traf beslutning om at etablere eget domæne.
Den oprindelige udgave lå i et rammesæt, men med tanke på alle de problemer det gav i forbindelse med udefra kommende links til de enkelte sider, var det ikke svært at træffe beslutning om at ændre på designet, da siderne alligevel skulle flyttes til anden server.
Med skolens popularitet følger selvfølgelig en forpligtelse til at holde sidernes indhold opdateret til gældende standard, hvilket jeg er indstillet på at leve op til.