Justering af billedskarphed

Hop længere ned på siden, til:

Siden er opdateret 23. 1. 2006

Når du har fået dine billeder tilpasset i størrelse og filformat til din hjemmeside, er du ikke nødvendigvis tilfreds med resultatet. Måske er billedet grynet eller en sammenklipning af motivdele er for grim og takket.

Jamen lad os se på, hvilke muligheder der er for at rette op på problemerne.

Lige en ting, inden vi går videre:

Husk at alle de ting, jeg viser på denne side, kan du enten kun foretage "globalt" - for hele billedfladen - i et 8-bit billede (256 farver) eller slet ikke. Derfor er du simpelthen nød til midlertidigt eller permanent at ændre farvedybden til 24-bit (16.7 mill. farver). Laver du ændringen i farvedybden permanent, er du nødt til at gemme billedet i format *.jpg.


Øg skarpheden

De her viste korrektioner kan slet ikke udføres på billeder i 8-bit farver. Har du brug for det alligevel, må du først øge farvedybden til 24-bit.

Når man har foretaget en større reduction af et billedes størrelse for at tilpasse det til sin hjemmeside, kommer man ofte ud for, at det er blevet lidt vel sløret.

Det er der dog ikke nogen grund til at fortvivle over:

Du åbner billedet i PSP, klikker på menulinjens Image, peger i menuen på Sharpen og klikker på undermenuens Sharpen eller Sharpen More.

Se selv, hvor fint resultatet bliver.

Du kan selvfølgelig også foretage denne korrektion i et mindre, afmærket område af billedet. Jeg har på illustrationen til højre afmærket vandet med lassoen.

Desuden har du mulighed for at klikke på førnævnte undermenu's Unsharp Mask..., derved får du den her viste dialogboks, hvor du har bedre styr på, hvordan billedet bliver forbedret.

Sætter du mærke i feltet Auto Proof, kan du straks se på dit billede, hvordan det vil blive ændret, når du klikker på OK.

^ Tilbage til sidens top


Udglat grynede billeder og uønskede kanter

Hvis man har inskannet et billede, der var lagt i raster eller har man sammenklippet forskellige billedelementer, kan man have brug for at sløre enkelte detaljer. Det gælder her som i forrige afsnit, at det ikke kan lade sig gøre i et 8-bit billede. Billedets farvedybde SKAL øges til 24-bit først.

Et billede med rastereffekt kan gøres pænere, hvis man klikker på menulinjens Image, peger på menuens Blur og klikker på undermenuens Blur. Prøv at kigge nærmere på den bagerste husgavl.

I andre tilfælde bliver resultatet pænere med undermenuens Blur More, Soften eller Soften More. Du må prøve dig frem.

 

En tredje mulighed er at du i undermenuen klikker på Gaussian Blur...

Du får så denne dialogboks, hvor du kan finde den bedste indstilling.

Tag dig ikke af, at billedet i første omgang er fuldstændig utydeligt. Det skyldes, at værdien i feltet Radius: er sat til 5.00. Sæt denne værdi ned til f.eks. 0.40 og vurder resultatet.

En fjerde mulighed er Motion Blur

Viseren i cirklen nede til venstre kan du trække rundt med musen og dermed angive retningen, hvorved udglatningen skal ske.

En sidste mulighed i den forbindelse er, at du i menuen klikker på Filter Browser...

Det giver dig dialogboksen, du ser her til højre. Her kan du i det venstre vindue kan bladre dig igennem forskellige muligheder og i det højre vindue se effekten af filteret, før du beslutter dig til at udsætte dit billede for den pågældende effekt.

Desværre inkluderer filterbrowseren ikke Auto Proof.

Vi skal nu slutte af med at udglatte uønskede kanter. Når man klipper forskellige billedelementer sammen, hænder det, at sammenklipningen bliver lidt vel skarp - eller måske takket - i hvert fald grim. Sammenklipningsprocessen kan imidlertid skjules ved at sløre kanterne en smule. Det viser jeg herunder i fire trin.

Vi starter med et gadebillede - fra Helsingør.

Så klipper vi et billede af en dejlig pige ind i billedet.

Langs sammenklipningen (se ved venstre skulder) afmærkes en smal stribe ved hjælp af lassoen.

I Image-menuen findes funktionen Blur som beskrevet højere oppe på siden.

Fortsæt efter behov hele vejen langs sammenklipningen. Til sidst er det ikke til at se, at den dejlige pige (du har ret - det er min hustru) ikke var til stede i gaden, da billedet blev taget. Det vil sige, det var hun nu godt nok, men hun stod altså bag mig, fordi det var gaden, som på det tidspunkt var det ønskede motiv.

^ Tilbage til sidens top

Valid XHTML og CSS / Copyright © Hjemmesideskolen marts 2000
Hjemmesideskolen
Du er her: Forsiden - grafik - Justering af billedskarphed
Brugere lige nu: 1
Home Mail