Indlæs andet indhold på siden:
Siden er opdateret 7. 2. 2009
Visse avancerede teknikker ved hjemmesideprogrammering kan ikke umiddelbart afprøves fra din egen harddisk. Du er normalt nødt til at uploade til serveren, afprøve via Internet, uploade nødvendige ændringer og afprøve via Internet igen. Det er tidkrævende og koster telefonpenge.
Det findes der heldigvis råd for. I Windows 2000, i Windows XP Pro, i Windows Home Premium, i Windows Vista Business og Windows Vista Ultimate finder du Internet Information Services (IIS), som sætter dig i stand til at simulere en webserver på din egen harddisk.
Simulere er måske en underdrivelse, for kendes dit IP-nummer, kan andre logge ind på din hjemmeside direkte på din harddisk. Men bare rolig, det er kun den definerede root-mappe med undersider, der kan ses. Ingen kan rode rundt på hele din harddisk.
Hvis du kører med Windows XP Home Edition eller Windows Vista Home Basic, er det ikke muligt at installere Internet Information Services.