Indlæs andet sideindhold:
Siden er opdateret 2. 6. 2006
Skal flere filer transporteres samlet (på diskette eller over Nettet, er det en god ide at pakke dem sammen. Dels fylder de derved mindre (op til 80% afhængig af filtype, der pakkes) og dels har man alle sammenhørende filer samlet i en pakke (arkiv).
Der er i dag 2 gode værktøjer til at pakke filer til *.zip formatet. Det ene er WinZip og det andet er den indbyggede zipfunktion i programmet Total Commander.
Uanset hvilket af disse 2 værktøjer, du vælger til at pakke filer, vil resultatet blive en fil af typen *.zip - dog kan WinCmd's indbyggede pakkefunktion håndtere andre pakkeformater, men da formatet *.zip efterhånden er det mest udbredte, er der ikke rigtig nogen fornuftig grund til at vælge et andet format.
Begge værktøjer kan også lave selvudpakkende filer, som så vil få extension *.exe. Og med begge værktøjer er det muligt at tilføje flere filer til allerede eksisterende arkiver.
Man kan således uden problemer foretage en regulær opdatering af filerne i et arkiv, hvis man har lavet rettelser i den udpakkede version. På den måde kan man spare en masse plads, når man skal tage back-up af sine datafiler.
På samme måde er det let at slette enkelte filer i et arkiv, hvis det ikke længere er aktuelt at have dem liggende i arkivet.