Indlæs andet sideindhold:
Siden er opdateret 25. 2. 2006
Når dine computere er klar til at blive forbundet med hinanden, skal du tage stilling til, om det skal ske gennem en hub, en switch eller en router. det kommer dels an på, hvilke krav du stiller til dit lokale netværk og dels hvad du er nødt til at tage hensyn til hvad angår samspillet med din internetforbindelse.
En hub fungerer stort set bare som et samlingspunkt for alle computerne i netværket. Hvad en computer sender ud, kan samtlige andre computere modtage - der sker en såkaldt broadcasting. Ydermere kan en computer ikke sende og modtage data samtidig, når lokalnettet er opbygget om en hub - der er tale om 'halv dupleks'.
Hvis man bruger en hub, skal alle computere på lokalnettet deles om de eks. 100 Mb/s, som nettet kan levere. Dette skyldes, at hub'en udsender data på alle porte på en gang.
Tilslutter du en 10 Mb/s. enhed til et 10/100 Mb/s. netværk, vil det tvinge hele netværket ned på den lave hastighed.
En switch er - som navnet antyder - en kontakt. Hvad en computer i netværket sender ud, kan kun den udpegede modtager se. Der er derfor ikke noget i vejen for, at en tredje computer i netværket samtid kan sende noget til en fjerde computer. Ydermere kan det lade sig gøre for en computer at sende og modtage samtidig. Det sker på den måde, at ind- og udgående trafik går via forskellige porte - der er tale om 'fuld dupleks'.
Hvis man bruger en switch, er der fuld hastighed - eks. 100Mb/s. - til rådighed for samtlige computere i lokalnettet. Dette skyldes, at switchen kun udsender data på den port, som adressaten er tilsluttet.
Tilslutter du en 10 Mb/s. enhed til et 10/100 Mb/s. netværk, nedsættes hastigheden kun på den ene linje, som den langsomme enhed er tilsluttet. Alle øvrige enheder kan stadig køre fuld hastighed.
Har du en hub eller en switch, kan du gå online samtidig med det antal computere, som din internetudbyder giver dig offentlige IP-adresser til - oftest er det kun 2.
Hverken hub eller switch indeholder firewall. Derfor skal samtlige enheder bag en hub eller wwitch have installeret sin egen firewall til beskyttelse mod indtrængen fra hackere.
En router er en avanceret form for switch. En router indeholder noget software, som kan rumme en tabel over mulige forbindelseslinjer, en datapakke kan sendes ad, hvis den umiddelbart definerede forbindelse ikke kan findes. Routeren finder selv vej, når den har 'fået at vide, hvor den skal hen'.
Med en router behøver du kun en offentligt IP-adresse. Routeren fordeler trafikken i datapakker, så alle computere i det lokale netværk kan gå online samtidig. Alle enheder i det lokale netværk skal have tildelt en lokalt IP-adresser, så den lokale trafik kan styres.
En router kan også indeholde en firewall, som så vil kunne beskytte hele det lokale netværk på en gang. Til denne firewall hører et stykke software hvormed du kan konfigurere firewall'en.
Uanset, om du benytter hub, switch eller router som samlende punkt mod omverdenen, skal alle enheder i dit lokale netværk have installeret antivirus-software.
Læs yderligere information om hub, switsh og router her: