Indlæs andet sideindhold:
Siden er opdateret 20. 12. 2005
Skal du etablere netværk mellem flere rum i huset, kan du med fordel sætte en netværksdåse op i samtlige berørte rum.
Hvis du samtidig lægger dine netkabler i kabelkanaler, slipper du helt for rodet med løse kabler fra rum til rum.
Når du nu alligevel har installeret kabelkanaler, så overvej med dig selv, om ikke der er et par andre ledninger - lysnetforlænger, telefonledninger, antennekabler osv., der også kan lægges der ind.
Inde i dåsen er der 2 sæt klemmer. Det gør det muligt at føre netværksforbindelsen videre til næste dåse. Den 'dims' der stritter underligt op bagtil er en kabelstrip, der fungerer som aflastning, så kablet ikke trækkes ud.
Ved klemmerne er der farvemarkering, som viser hvilken ledning der skal indsættes i klemmen.
Farvemarkeringen i venstre side ved begge sæt klemmer er tofarvet. Det viser, hvordan man kan vælge enten 'straight' (A) eller 'cross-over' (B) montering.
I låget til dåsen (ikke vist) er der i den ene side udskæringer til netværksstik (passer ned over bøsningerne fortil på printet) og i den anden side er en udskæring til indføring af kablet til klemmerne (bagtil).