Indlæs andet sideindhold:
Siden er opdateret 7. 2. 2009
Skal du udpakke en fil fra et arkiv, går du i Total Commander bare ind i arkivet, som om det var en mappe på disken, afmærker den fil/de filer, der skal pakkes ud. Derefter klikker du forneden på F5 Kopier - eller du trækker bare de ønskede filer ud af 'mappen' og over i det andet vindue.
Udpakningen vil derefter ske til den mappe, der er anbragt i det andet vindue.
Hvis du har hentet den dll-fil, der er omtalt på siden om at zippe med Total Commander, kan du udpakke krypterede og kodeordsbeskyttede zipfiler.
Når du har markeret en eller flere filer for udpakning, vil du blive bedt om at indtaste det nødvendige kodeord.
Lige så snart du har indtastedet den rigtige kode og trykket OK, vil de ønskede filer blive pakket ud.