Indlæs andet sideindhold:
Siden er opdateret 19. 2. 2006
Før du kan begynde at konfigurere et lokalt netværk mellem dine computere, skal du rent fysisk have dem forbundet. Det sker ved, at du i de af dine computere, som skal indgå i dit lokale netværk, indbygger et netværkskort og derefter forbinder disse netkkort med det dertil hørende netkabel.
Der fandtes førhen 2 typer netværkskort til computere, med BNC-bøsning og med RJ-45 bøsning. Disse var igen fordelt over 2 forskellige typer connectorer til bundkortet, ISA-bus og PCI-bus.
I dag vil du nok ikke i handlen kunne finde netværkskort med BNC-bøsning eller med ISA-bus connector. Jeg vil derfor ikke bruge tid på at forklare om dem.
Ydermere er de fleste nye computere i dag født med netkort installeret. Har dine computere også allerede et netkort, behøver du ikke læse videre på denne side, du kan gå direkte videre til at konfigurere netværket.
Her er vist de enkelte nødvendige løsdele til det lokale netværk af typen
med RJ-45 bøsning:
Nogle nyere computere har netkortfunktionen indbygget på bundkortet, så man ikke behøver installere yderligere for at kunne etablere netværk. Andre er 'født med' netværkskortet indstalleret ved levering - heller ikke her behøver man installere noget.
Her er vist en hub med plads til at tilslutte 5 computere. Der hører desuden en strømforsyning til.
Hvis du kun skal forbinde 2 computere og skal de ikke kunne gå 'på nettet', kan den undværes, men hvis flere end 2 computere skal forbindes eller hvis de også skal kunne gå 'på nettet', bør du have en hub. Det gør opsætning af netværket enklere, da du ellers skal have 2 netværkskort i de fleste af maskinerne.
Yderligere skal du være opmærksom på, at hvis du kun skal forbinde 2 computere uden brug af en hub, skal kablet være et såkaldt "cross-over" kabel.
Hvis du senere beslutter at du skal anvende en hub hvori alle kablerne samles, kan du ikke længere benytte det hidtil anvendte kabel, du skal i stedet hele vejen anvende "straight"" kabler - hub'en sørger for den nødvendige "cross-over".
Hvordan kender du forskel på straight kabler og cross-over kabler?
Herover ser du til venstre et RJ-45 stik set fra siden. Du ser låsetappen stikke ud på højre side af billedet. Hold nu de to ender af et kabel op ved siden af hinanden og med låsetappen vendt væk fra dig. Kig på de tynde ledningers farver. I midten ser du de to ender af et straight kabel og helt til højre de to ender af et cross-over kabel. Se, at i det første tilfælde er farvesekvensen ens i begge ender og i det andet tilfælde er sekvensen parvis omvendt for fire af de otte ledninger.