Indlæs andet sideindhold:
Konfiguration af lokalt netværk gøres ikke helt ens op alle versioner af Windows, så jeg har valgt at dele det op efter styresystem.
Siden er opdateret 24.9.2006
Åbn Kontrolpanel.
Klik på Netværks- og Internetforbindelse.
Vælg punktet Opret eller skift indstillinger for hjemmenetværket ...
Det åbner en guide Velkommen til guiden Netværksinstallation. Her klikker du på Næste >. I næste skærmbillede klikker du igen på Næste >.
I resten af processen er fremgangsmåden præcis den samme som i XP's klassiske design. Derfor benyttes skærmbilleder derfra.
I næste skærmbillede vælger du det første punkt Computeren har direkte ... eller det andet punkt - Denne computer opretter forbindelse ..., alt efter hvordan dine computere er forbundet med hinanden og til omverdenen.
Klik på Næste >.
Giv din computer et navn og en beskrivelse.
Klik på Næste >.
I næste skærmbillede skal du navngive din arbejdsgruppe. Det er vigtigt, at alle computerne i netværket sluttes til samme arbejdsgruppe. Ellers kan de ikke kommunikere med hinanden.
Klik på Næste >.
I næste skærmbillede skal du beslutte, om du vil dele filer og printer mellem computerne. Deling vil være det logiske valg.
Tryk på Næste >.
Du får nu et skærmbillede, som har overskriften Klar til at anvende netværksindstillinger ... . Når du der klikker på Næste >, iværksættes de indstillinger, du har foretaget. Computeren vil være nogle minutter om processen og der er ikke nogen mulighed forat stoppe processen undervejs.
Når computeren har foretaget de indstillinger, du har lavet, skal den genstartes.
Åbn Stifinder og højreklik på den mappe, du vil dele med andre på netværket.
Vælg menupunktet Deling og sikkerhed ....
I boksen Netværksdeling og sikkerhed skal du på fanebladet Deling markere, at mappen skal deles på netværket. Skal de andre computere også have lov til at ændre i dine filer, skal du tillige markere feltet for den funktion. Klik på Anvend.
Computeren foretager de indstillinger, du har bedt om. Det varer et øjeblik.
Du ser nu, at den, mappe som du vil dele, har fået en hånd under som tegn på, at den er delt.
Du kan evt. i stedet lave dette med C-drevet - så kan andre computere køre programmer, installeret på denne computer.
- eller en mappe et helt andet sted på harddisken.