Menuer, lodret eller vandret

Indlæs andet indhold på denne side:

Læs også om:

Menuen lavet som tekst

Siden er opdateret 12. 12. 2005

Nu skal du have lavet menuen. Herunder ser du den helt simple kode til en sådan lodret menu med 3 menupunkter, der henviser til undersider i den aktuelle kategori, en henvisning til en anden kategori af sider samt et link til en fremmed side, vil indholdet af menuens <body></body> se sådan ud:

<p class="midt">
<a href="side1.htm">Til side 1</a><br />
<a href="side2.htm">Til side 2</a><br />
<a href="side3.htm">Til side 3</a><br />
<a href="ny_kategori/index.htm">Til anden kategori</a><br />
<a href="http://www.server.dk/fremmed.htm">Til en andens side</a>
</p>

Her skal du lægge mærke til 2 ting:

  1. Det tvungne linjeskift <br /> efter hver henvisning - det giver bedre overblik, når hvert menupunkt har sin egen linje.
  2. <p class="midt"></p> bevirker, at tekstlinjerne - uanset længde - står horisontalt centreret i menurammen. Vil du have det hele til at være venstrejusteret, kan kaldet til denne class undværes. Vil du derimod have højrejusteret teksten, skal du udskifte parameteren midt med hoj - hvis det er navnene på dine horisontalt justerende klasser i *.css-filen eller stylesheetet.

Højden på menuen bør ikke være større end at den kan vises i et browservindue på 800×600 pixels.

Det er da muligt, du har en skærmopløsning på 2048×1536 pixels og har din browser åbnet fullscreen.

Men husk, at du har brugere, der ikke kan komme over de 800×600. De skal også kunne se menuen uden at skulle scrolle. Altså maksimalt 450 pixels, så der også er plads til browserens egne funktioner.


Vil du lave menuen vandret, skal du selvfølgelig ikke indsætte tvungne linjeskift mellem menupunkterne. I stedet kan det være en fordel at indsætte passende antal tvungne ordmellemrum &nbsp; mellem de enkelte menupunkter, så de optisk er til at skelne fra hinanden.

Længden på menuen bør som den lodrette menu tage hensyn til størrelsen 800×600 pixels. Altså maksimalt 725 pixels.

^ Tilbage til sidens top

Valid XHTML og CSS / Copyright © Hjemmesideskolen januar 2000
Hjemmesideskolen
Du er her: Forsiden - html - Menuer, lodret eller vandret
Brugere lige nu: 1
Home Mail