Tekstformatering i HTML

Indlæs andet indhold på denne side:

Man er næppe kommet ret langt i sit arbejde med at lave en hjemmeside, før behovet for at kunne styre skriftstørrelser, fonte, afsnit og overskrifter melder sig. Det er netop emnet for denne side.

Linjeskift

Siden er opdateret 10. 12. 2005

En kode, som det er nødvendigt at kende til i forbindelse design af din side, er det "tvungne linjeskift". En webbrowser tager sig ikke af, at du i din kildetekst har trykket et par gange på tasten [Enter]. Al tekst bliver vist direkte i forlængelse af hinanden i browservinduets bredde, indtil du med koden <br /> (på engelsk: break) gennemtvinger et linjeskift.

En sidste nyttig kode til justeringer af tekst, er koden til forebyggelse af uønskede linjeskift. Denne kode hedder nowrap="nowrap". Anbragt som attribut til f.eks. <td>, vil det resultere i, at al tekst i cellen skrives på én linje indtil linjeslut eller tvungent linjeskift - <br />.

Hvis det drejer sig om et mindre tekststykke i et længere afsnit, som ikke må deles ved et automatisk linjeskift, kan dette tekststykke omdannes til et langt ord (i koden, men ikke på skærmen) ved at indsætte &nbsp; i stedet for almindelige ordmellemrum.

Eller du kan bruge parameteren fra før, nu sat til attributten white-space. Denne attribut sætter du på elementet span sådan:

<span style="white-space: nowrap">Noget tekst, der ikke deles</span>

Et sådant kunstigt langt ord vil få browserne til at dele linjen før, hvis hele den udelelige enhed ikke kan stå på den påbegyndte linje; men pas på ikke at lave en sådan enhed længere end der naturligt er plads til. Måske har du en monitor med en opløsning på 1600 pixels i bredden og har åbnet din browser i "full-screen", men andre har en ældre monitor med kun 800 pixels i bredden. Atter andre har måske en skærm med stor opløsning, men har ikke deres browser åbnet 'full screen'; statistisk er det faktisk hovedparten af dine potentielle brugere.

^ Tilbage til sidens top

Valid XHTML og CSS / Copyright © Hjemmesideskolen januar 2000
Hjemmesideskolen
Du er her: Forsiden - html - Tekstformatering i HTML
Brugere lige nu: 1
Home Mail