Opgradere fra HTML 4.01 til XHTML 1.0

Indlæs andet indhold på denne side:

Man støder igen og igen på sider, der er lavet af folk, som helt åbenlyst har lært html, da 3.2-standarden var gældende, og som lige så åbenlyst ikke er kommet videre. Desværre gives ingen garanti for, at fremtidens browsere vil kunne forstå så gammeldags kode. På et eller andet tidspunkt vil endog html 4.01 være så forældet, at det ikke længere kan bruges.

Med eller mod vores vilje bliver vi altså allesammen nødt til at lære xhtml - eller man skulle måske med den nugældende xhtml-standard snarere sige ulære de unoder, der var tilladte under tidligere versioner af html.


Tags i XHTML

Siden er opdateret 13. 3. 2009.

I html til og med 4.01 har det for visse tags været standard, at de ikke skulle afsluttes. I xhtml derimod skal alle tags afsluttes.


Lad os starte i sidens <head>, hvor metatags og kald til css-filer ikke skulle afsluttes i html. Jeg viser her kaldet til css, som det så ud i html 4.01 og som det skal se ud i xhtml:

forkert
<link rel="stylesheet" type="text/css" href="style.css">

rigtigt
<link rel="stylesheet" type="text/css" href="style.css" />

Læg mærke til måden, tagget blev afsluttet på. De fleste førhen uafsluttede tags skal nu afsluttes på denne måde: Der indsættes et mellemrum og en / før >. I teorien behøver man ikke mellemrummet, men nogle browsere har problemer med at håndtere koden, hvis du sparer det tryk på [Space].


Når vi kommer ned i <body>, er der tags som <hr>, <br> <img alt=""> og <input type="text">, der på tilsvarende måde skal afsluttes:

forkert
<hr>  <br>  <img src=".." alt="">  <input ...>

rigtigt
<hr />  <br />  <img src=".." alt="" />  <input ... />

I html til og med 4.01 skal listeelementer <li>, <dt> og <dd> ikke aflsuttes (det er god skik at gøre det alligevel). Det skal de i xhtml. Men de skal afsluttes på samme måde, som du altid har afsluttet f.eks. <p>:

forkert
<ul>
 <li>Listeindhold
</ul>

<dl>
 <dt>Term<dd>Definition
</dl>

rigtigt
<ul>
 <li>Listeindhold</li>
</ul>

<dl>
 <dt>Term</dt><dd>Definition</dd>
</dl>

I html til og med 4.01 skal <html>, <head> og <body> ikke aflsuttes (det er god skik at gøre det alligevel). Det skal de i xhtml.:

forkert
<!DOCTYPE ...
<html>
<head>
  Indhold i head
<body>
  Indhold i body

rigtigt
<!DOCTYPE ...
<html>
<head>
  Indhold i head
</head>
<body>
  Indhold i body
</body>
</html>

^ Tilbage til sidens top

Valid XHTML og CSS / Copyright © Hjemmesideskolen marts 2003
Hjemmesideskolen
Du er her: Forsiden - html - Opgradere fra HTML 4.01 til XHTML 1.0
Brugere lige nu: 1
Home Mail