Opgradere fra HTML 4.01 til XHTML 1.0

Indlæs andet indhold på denne side:

Man støder igen og igen på sider, der er lavet af folk, som helt åbenlyst har lært html, da 3.2-standarden var gældende, og som lige så åbenlyst ikke er kommet videre. Desværre gives ingen garanti for, at fremtidens browsere vil kunne forstå så gammeldags kode. På et eller andet tidspunkt vil endog html 4.01 være så forældet, at det ikke længere kan bruges.

Med eller mod vores vilje bliver vi altså allesammen nødt til at lære xhtml - eller man skulle måske med den nugældende xhtml-standard snarere sige ulære de unoder, der var tilladte under tidligere versioner af html.


Brug "id", ikke "name"

Siden er opdateret 13. 3. 2009.

I html har vi for det meste brugt attributten name, når et element på siden skulle tildeles en identitet. Attributten id har godt nok eksisteret sideløbende hermed, men i xhtml er det flere steder kun id, som kan bruges:

forkert
<p><a name="et_anker">Ankerstedet</a> i en tekst.</p>

rigtigt
<p id="et_anker">Ankerstedet i en tekst.</p>

Bemærk:

I formularer skal stadig bruges name til identifikation af inputfelter, hvis data skal kunne sendes:
<input type="text" name="navn" size="40" />
men til f.eks. inputevaluering med js kan bruges id:
<input type="text" name="navn" id="ipf1" size="40" />
I image-maps skal man stadig bruge name til identifikation af billedkortet:
<map name="mit_klikkort">
Billeder kan stadig tildeles name, f.eks. hvis man med noget js skal lave et billedskift:
<img name="mitbillede" src="mit_billede.jpg" alt="" />

^ Tilbage til sidens top

Valid XHTML og CSS / Copyright © Hjemmesideskolen marts 2003
Hjemmesideskolen
Du er her: Forsiden - html - Opgradere fra HTML 4.01 til XHTML 1.0
Brugere lige nu: 1
Home Mail