En ny HTML-side fra grunden

Indlæs andet indhold på denne side:

Rigtig rækkefølge på koderne

Siden er opdateret 10. 12. 2005

Efterhånden som du får fyldt mere indhold på din side og dermed også får taget flere tags i brug, opstår behovet for at være opmærksom på den rækkefølge du har åbnet disse tags i.

Det er nemlig ikke ligegyldigt hvilken rækkefølge de bliver lukket i. Det SKAL være i modsat rækkefølge af den, hvori de blev åbnet:

forkert
<html>
<[document type declaration]>
</head>
<body>
Sidens indhold
<body>
mere indhold
</body>
</html>
<script type="text/javascript">javascriptkode</script>

rigtigt
<[document type declaration]>
<html>
<head>
<title></title>
</head>
<body>
<script type="text/javascript">javascriptkode</script>
Sidens indhold
mere indhold

</body>
</html>

Ovenstående eksempel er (desværre) ikke noget, jeg har opfundet. Det er et sammenkog af en side (genkendelige detaljer udeladt), jeg er blevet spurgt om hjælp til, da ejeren ikke kunne få det til at fungere ordentligt.

Eksemplet herunder er en klassisk fejl - ses i flere varianter. I mange af sådanne tilfælde vises siden godt nok nogenlunde rigtigt, men koden kan ikke validere. Fejlen kan dog hurtigt blive så graverende, at siden vises med tydelig fejl.

forkert
<p>noget tekst<span class="her">noget mere tekst</p></span>

rigtigt
<p>noget tekst<span class="her">noget mere tekst</span></p>

Altså: Et element, der er blevet åbnet inde i et andet element, skal lukkes igen inden det omgivende element lukkes. I dette tilfælde er der åbnet et <span> indeni et <p>, derfor skal </span> også sættes før </p>.

^ Tilbage til sidens top

Valid XHTML og CSS / Copyright © Hjemmesideskolen januar 2000
Hjemmesideskolen
Du er her: Forsiden - html - En ny HTML-side fra grunden
Brugere lige nu: 1
Home Mail