Validering af html-koder + links

Siden er opdateret 7. 2. 2009

Når du har 'strikket' dit site sammen, er det rart - både for dig selv som forfatter og for dine fremtidige brugere - hvis dine sider fungerer korrekt teknisk:

  1. Er sidernes henvisninger til hjælpefiler (.css og .js) korrekte - kan siderne finde filerne efter henvisningerne?
  2. Er de interne links mellem dine sider i orden - fungerer de i praksis?
  3. Er stien til de indsatte illustrationer OK - kommer billederne ind på siderne som du har planlagt?
  4. Er HTML-koden i dine dokumenter korrekt - mangler du sluttags eller er koden forældet?
  5. Er dine eksterne links velfungerende - har du henvisninger til sider, som ikke længere eksisterer eller til sider som er blevet flyttet til ny adresse?

De første tre punkter kan du selv kontrollere ganske enkelt, hvis du f.eks. arbejder efter samme mønster som jeg har gjort for vane:

Jeg starter med at arbejde med mine dokumenter og billeder i mappen 'kladde' med tilhørende undermapper. Herfra indlæser jeg sitet i mine browsere (flere forskellige fabrikater og versioner for at kontrollere, om det virker i alle tilfælde) for at se resultatet, efterhånden som processen skrider frem.
Efterhånden som de enkelte dokumenter og billeder er redigeret færdig, kopierer (ikke flytter) jeg filerne over i de tilsvarende placeringer i mappen 'online'. Herfra foretager jeg FTP-transaktionen, når et givent projekt er klar til at blive sendt på Nettet.
Men jeg har stadig det hele liggende i 'kladde', så jeg kan arbejde videre der.
Når jeg er færdig med en FTP-session, flytter (ikke kopierer) jeg filerne fra 'online' til de tilsvarende placeringer i mappen 'server'.
Derved har jeg til enhver tid off-line overblik over, hvordan mit site ser ud på Nettet netop nu. Også når jeg siden er vendt tilbage til kladden for at videreudvikle sitet.
Jeg har også altid fuldt overblik over, hvad der venter på at blive sendt på Nettet, fordi jeg efter hver FTP-session tømmer 'online'-mappen.

Vedrørende punkt 4 i listen ovenfor, kan jeg et langt stykke hen ad vejen klare mig med den indbyggede kodetjekker i min editor - Stone's WebWriter. Men der er ingen 100 % garanti for at man ikke overser eller glemmer et eller andet. Og den indbyggede kodetjekker kan desværre ikke finde forældet kode, den kan kun finde manglende eller overskydende sluttags.

Derfor er det rart at kunne ty til gratis proffesionel hjælp på Nettet. På adresserne vist herunder kan du tjekke interne såvel som eksterne links, HTML-kode og CSS-kode.

Jamen, min browser kan da vise mine sider, siger du så, hvad kan der så være galt?

Jo, dagens browsere kan måske vise siderne - og Internet Explorer er rimeligt tolerant m.h.t kodefejl. Men hvordan vil næste generation browsere reagere på dine kreationer? Kan du ikke lige så godt først som sidst lave noget, som overholder dagens standard?

Link tjekker
Her kan du få tjekket dine links. Vær tålmodig, funktionen forfølger alle interne og eksterne links på din hjemmeside - det kan godt tage et kvarter.
Du får oplysning om værdien af samtlige interne og eksterne links, så du kan få eventuelle fejl rettet.
HTML tjekker
Her kan du få tjekket din HTML-kode. Du vil ved login blive bedt om at oplyse fuldstændig url på en given side på dit site - eller at uploade din html-side fra egen harddisk.
I løbet af sekunder har du et svar med angivelse af præcis i hvikle linjer der er fejl og hvori fejlen består - eller en kort og klar lykønskning med en side, hvor HTML er kodet korrekt.
Nederst på svarsiden lægges et link til at få tjekket den tilhørende CSS-kode.

Eller du kan gå direkte til linktjekkeren ved at skrive dette i din browsers adressefelt:

http://validator.w3.org/checklink?uri=http://din-udbyder/
dit-site
&recursive=on&submit=Check

Den del af koden, der er skrevet med blåt, skal du redigere, så det passer til din situation.

Du kan også gå direkte til HTML-valideringen ved at skrive denne kode (tilpasset dit site) i adressefeltet i din browser:

http://validator.w3.org/check?uri=http://din-ydbyder/
dit-site/din-side.htm

Og du kan gå direkte til CSS-valideringen ved at skrive denne kode (tilpasset dit site) i din browsers adressefelt:

http://jigsaw.w3.org/css-validator/validator?uri=http://
din-ydbyder/dit-site/din-side.htm

Eller du kan lave en side på din harddisk, med en liste over alle de sider, du skal have tjekket. Etabler så om hver side på listen et link sådan:

<a href="http://validator.w3.org/check?uri=http://din-ydbyder/
dit-site/din-side.htm
">Din sides navn</a>

Nu skal du så bare klikke på den side i listen, du vil have tjekket og i løbet af få sekunder kommer svaret.

^ Tilbage til sidens top

Valid XHTML og CSS / Copyright © Hjemmesideskolen marts 2002
Hjemmesideskolen
Du er her: Forsiden - html - Validering af html-koder + links
Brugere lige nu: 1
Home Mail