FTP - File Transfer med WS FTP
med
WS FTP LE - Download fylder 660 kB. pakket.

Siden er opdateret 7. 2. 2009

WS FTP limited edition er et freeware FTP-program, der har begrænset funktionalitet, men det kan det, som man har lov til at forlange af et freeware FTP-program:

Når du åbner programmet - du ser programvinduet herover - får du straks en dialogboks, hvori du skal indtaste serveradresse, brugeridentitet og password (oplyst af din internetudbyder).

I listeboksen Profile Name: kan du f.eks. skrive Min Hjemmeside. Klikker du på nedpilen til højre i listeboksen, ser du en lang liste over forskellige valgmuligheder m.h.t. ftp-forbindelser. Dem kan du ikke bruge til noget alligevel, så vælg dem ind en efter en og slet dem, så åbner programmet fremover altid med din forbindelse som valgt.

I vinduet Host Name/Address: skriver du den url, din Internetudbyder har oplyst, at du skal koble op til, når du vil foretage en ftp.
I vinduet User ID: skriver du dit brugernavn og i Password: skriver du din hemmelige adgangskode.

Når du klikker på OK, etableres forbindelsen til serveren.

Men første gang skal du måske lige klikke på Annuller og derefter på knappanelet vælge Options.

Derved får du denne dialogboks:

Boksen med dens forskellige faneblade giver dig mulighed for at konfigurere programmet, så det passer til dit temperament.

De to vigtigste faner lige nu er General, som du ser til venstre og Session, som du ser lige derunder.

På fanebladene foretager du de indstillinger af programmet, du synes passer til dit behov.

På fanebladet Display kan du bestemme, om vinduerne skal stå side om side eller over hinanden, du kan vælge den font, som anvendes i vinduerne og du kan beslutte, om knappanelet skal være oppe undet titellinjen eller nede lige over rammen til visning af ftp-loggen.

Når du sidenhen skal til at overføre filer, klikker du på knappanelets Connect, hvorved du igen får den dialogboks, som du før annullerede. Når du i den dialogboks klikker på OK, etableres forbindelsen til serveren.

Når du så er blevet koblet op til serveren, kan du med knappen MkDir i højre side lave de mapper på serveren, som du skal bruge. Ved dobbeltklik på den grønne pil øverst i højre vindue kan du gå et mappetrin opad (hvis du ikke allerede er helt oppe) og ved dobbeltklik på et af mapperne kan du gå et trin nedad.

Tilsvarende gælder det venstre vindue for din egen harddisk.

I det vindue, du skal kopiere filer fra, markerer du de ønskede filer og med knapperne -> og <- kan du kopiere filer mellem de to vinduer (din harddisk og serveren).

Under filoverførslen kan du følge med i, hvor langt processen er kommet i denne lille infoboks og når overførslen er afsluttet, kan du nede i logrammen se det rapporteret.

^ Tilbage til sidens top

Valid XHTML og CSS / Copyright © Hjemmesideskolen april 2001
Hjemmesideskolen
Du er her: Forsiden - html - File Transfer med WS FTP
Brugere lige nu: 1
Home Mail