Styling af hjemmesiden med CSS

Indlæs andet indhold på denne side:

Det første skridt til css

Siden er opdateret 2.7.2007

I gamle dage - det er såmænd kun seks-syv år siden - lavede man både sidernes indhold og udseende i samme fil. Sådan er det (næsten) ikke mere. Når jeg skriver næsten, er det med henvisning til denne sides to afsnit om indlejret stylesheet og inline-css.

Men generelt er reglen (læs: standarden) i dag, at sidernes indhold og struktur laves i html, mens sidernes udseende styres med css og her så vidt muligt fra et eksternt css, som alle sider kan indlæse.

Dette har så den fordel, at alle siderne får et ensartet udseende og at der kun skal rettes et sted, hvis der skal ændres noget i dette fælles udseende.

Css kan bruges på tre måder:

  1. Et stylesheet i en selvstændig *.css-fil, der kaldes fra sidens <head>.
  2. Et stylesheet, der er anbragt i sidens <head>.
  3. Indsættelse af 'inline-css' de nødvendige steder i dokumentet.

Den første metode må - så vidt det er muligt - være den anvendte, da den kan sættes til at gælde alle dokumenter.

Så kan man anvende det interne stylesheet til enkelte definitioner, som kun gælder for det ene dokument, det er indlejret i.

Endelig kan man anvende inline-css, der dækker helt lokalt på kun det ene element, som det er sat på.

Der er ikke noget i vejen for, at man i et dokument bruger en kombination af alle tre metoder. Man bør så bare anbringe kaldet til ekstern css før indsættelse af lokalt stylesheet.

^ Tilbage til sidens top

Valid XHTML og CSS / Copyright © Hjemmesideskolen februar 2003
Hjemmesideskolen
Du er her: Forsiden - html - Styling af hjemmesiden med CSS
Brugere lige nu: 1
Home Mail